Regnvejret.

HER SIDDER JEG så, på en station midt på falster i -3 grader, og i regnvejr. Jeg har søgt læ under et halvtag. Jeg tager chancen, og håber ikke på vindstød som vil fylde min bærbar med vand.

STEMNINGEN ER HELT fantastisk, jeg sidder med min hvide dun jakke, det er sådan en med pelskrave, pelskraven har jeg trukket langt ned over øjenene. Koldt er her, -3 grader helt præcist. Regnen tager til, og de første dråber begynder at ramme min computer, men jeg tænker ikke over hvor katastrofalt det ville være hvis en af dråberne nåede ned i bundkortet. Jeg er både glad og ked af det på samme tidspunkt. Ked af det fordi at jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre mig selv, og glad fordi at de to ting som jeg har gået og håbet på i 12 måneder endelig er gået i opfyldelse. Den ene af håbene er min kæreste, og jeg fandt ud af at hun er hele ventetiden værd. Den anden er eksamen, jeg har modtaget et brev om hvilke eksamer jeg skal op til. Svaret er; Alle fag pånær tysk. det var forventet, så som et shock kom det nu ikke.

DET ER BEGYNDT at øse ned, og der er ikke længe til at toget kommer, så flere folk er trukket sig i ly under samme halvtag som mig. Én ældre kvinde med sin fine håndtaske, og sit store lyseblå halstørklæde og så er der også ankommet en yngre mand, én ryger. Ingen respekt har han heller, tænder sin første smøg og fylder det lille halvtag med giftig og illelugtende røg. På samme tidspunkt er der en stemme som siger “Toget mod nykøbing er forsinket 8-10 min. og gentager så dette”. der går 1 min. ingen siger noget. en mekanisk stemme siger “Du har modtaget en besked”, det er fra min tilsynshavende “Hvornår er du med toget?”. Der faldt en sten fra mit hjerte, endelig kunne jeg se tog lygterne, normalt indbyder toglygter til lange og kedelige rejsetimer, men ikke í dette tilfælde, i dette tilfælde indbød de til varme og glæde. Mine hænder er så kolde at jeg ikke kan svarer tilbage på den besked jeg har fået fra min tilsynsførende, knapperne er for små til at jeg kan ramme dem med mine stive fingre. Men om bare få minutter kan jeg sætte mig ind i en varm kupé og svarer: “om ca. 8 min.”

TOGTUREN går videre, og på grund af togets forsinkelse når jeg ikke toget mod nakskov, 30 minutters ekstra ventetid. Men da jeg når nykøbing station bliver jeg positivt overrasket; DSB har for en tid siden sat et nyt tog i brug, dette tog kører fra kbh til hambburg, og jeg var så heldig at 3 minutter efter jeg var kommet ind på stationen, ankommer dette tog. Da jeg træder ind af den første dør kan jeg godt se at dette tog er togenes mercedes, det første jeg ser er et fint gabage møblement. Flotte buer af blød, lys træ, så kommer der døren ind til selve kupé’en, døren går op da jeg når en den elektroniske dørs sensor’s rækkevidde. Det skal DSB, eller hvem som har financieret dette luksus tog ha’ “Respekt”. Jeg falder i snak med en tysk kvinde på omkring 28-30 år. Engelsk er det sprog vi bruger, skønt hendes engelsk ikke er verdens bedste finder jeg snart ud af at hun arbejder og bor i hamburg og at hun har været på ferie med sin tó år gamle dreng i Danmark. Drengen for jeg ikke sagt hej til, han sover, det må have været en hård tur for ham. Jeg fik ikke fat i hvor de helt præcist havde været på ferie, men jeg gætter på københavn. en forvrænget stemme siger pludselig “Mine damer og herre, vi ankommer om 10 minutter til rødby færge, dansk grænsestation. og en masse andet ævl om at man skal forlade toget på overfarten til puttgarden” men det kan jeg jo være ligeglad med, for jeg skal stå af i rødby færge. Efterfølgende siger han det samme på både tysk og engelsk, så alle forstår det.

Jeg har selv valgt at bruge minimum 3 timer af mit liv på transport hver eneste, ene dag.

“At rejse er at leve” – H.C Andersen

~ af streetn3ws på januar 30, 2008.